Trykstøbning er en metalstøbeproces, der er kendetegnet ved anvendelse af formhulrum til at påføre højt tryk på det smeltede metal. Formen er normalt lavet af en stærkere legering, og processen ligner noget som sprøjtestøbning. De fleste støbegodsstøbegods er jernfrie, såsom zink, kobber, aluminium, magnesium, bly, tin og bly-tinlegeringer og deres legeringer. Afhængig af typen af støbegods kræves en koldkammer-støbemaskine eller en varmkammer-støbemaskine.
Omkostningerne ved støbeapparater og forme er høje, så støbeprocessen bruges generelt kun til masseproduktion af et stort antal produkter. Det er relativt let at fremstille formstøbte dele, som generelt kun kræver fire hovedtrin, og det individuelle omkostningsforøgelse er meget lavt. Trykstøbning er især velegnet til fremstilling af et stort antal små og mellemstore støbegods, så støbegods er den mest anvendte i forskellige støbeprocesser. Sammenlignet med andre støbningsteknologier er overfladen på støbegods glattere og har en højere dimensionel konsistens.
Baseret på den traditionelle støbegodsproces blev der født flere forbedrede processer, herunder en ikke-porøs trykstøbeproces, der reducerer støbefejl og eliminerer porer. Det bruges hovedsageligt til behandling af zink, hvilket kan reducere affald og øge udbyttet af direkte injektionsprocesser. Der er også en ny type formstøbningsproces, såsom præcisionshastighed tæt presstøbningsteknologi opfundet af General Dynamics og halvfast formstøbning.