Det minimale tværsnitsareal og minimum trækvinkel svarende til forskellige materialer er anført i følgende tabel, og det tykeste tværsnit skal være mindre end 13 mm [4]
metal
Minimum tværsnitsareal
Minimum trækvinkel
Aluminiumslegering
0. 89 mm (0. 035 ind)
1:100 (0.6°)
Messing og bronze
1. 27 mm (0. 050 ind)
1:80 (0.7°)
magnesiumlegering
1. 27 mm (0. 050 ind)
1:100 (0.6°)
Zinklegering
0. 63 mm (0. 025 ind)
1:200 (0.3°)
Metaller, der anvendes til støbegods, omfatter hovedsageligt zink, kobber, aluminium, magnesium, bly, tin og bly-tinlegeringer. Selvom støbejern er sjældent, er det også muligt. Relativt specielle støbegodsemetaller inkluderer ZAMAK, aluminium-zinklegeringer og Alcoa-standarder: AA 380, AA 384, AA 386, AA 390 og AZ {{ 8}} D magnesium. Egenskaber ved forskellige metaller under støbning er som følger:
Zink: det mest letstøbte metal, det er økonomisk ved fremstilling af små dele, let at belægge, høj trykstyrke og plasticitet og lang støbningstid.
Aluminium: let vægt, kompleks produktion og tyndvægstøbninger, høj dimensionel stabilitet, stærk korrosionsbestandighed, gode mekaniske egenskaber, høj termisk ledningsevne og elektrisk ledningsevne og høj styrke ved høje temperaturer.
Magnesium: let at bearbejde, høj styrke / vægtforhold, den letteste af almindeligt anvendte dybstøbte metaller.
Kobber: Høj hårdhed og stærk korrosionsbestandighed. Blandt de almindeligt anvendte formstøbte metaller har det de bedste mekaniske egenskaber, slidstyrke og styrke tæt på stål.
Bly og tin: høj densitet og ekstrem høj dimensionel nøjagtighed, kan bruges som specielle korrosionsdele. På grund af hensyn til folkesundheden kan denne legering ikke bruges som fødevareforarbejdnings- eller oplagringsanlæg. En legering af bly, tin og antimon (sommetider indeholder lidt kobber) kan bruges til at fremstille manuelle skrifttyper og bronzing i bogtryktryk.
De øvre massegrænser for støbegods ved anvendelse af aluminium, kobber, magnesium og zink er 70 pund (32 kg), 10 pund (4. 5 kg), 4 4 kg (20 kg) og 7 5 kg (3 4 kg).

